demereor

demereor
dē-mĕrĕo, ŭi, ĭtum, 2, v. a.
I.
With acc. rei, to merit, deserve a thing (ante-and post-class., and very rare):

aliquid mercedis domino,

Plaut. Ps. 4, 7, 90:

grandem pecuniam,

Gell. 1, 8, 3:

demeritae laetitiae,

Plaut. Ps. 2, 4, 14.—
II.
(Since the Aug. per.) With acc. pers., to deserve well of, to oblige:

avunculum magnopere,

Suet. Aug. 8:

nec tibi sit servos demeruisse pudor,

Ov. A. A. 2, 252:

crimine te potui demeruisse meo,

id. Her. 2, 28:

matrona amoenitate aliqua demerenda erit,

Col. 1, 4, 8. In this signif. usually in the deponent form, dē-mĕrĕor (not ante-Aug.): ut pleniori obsequio demererer amantissimos meos, Quint. prooem. § 3; so,

Pompeium et Caesarem, quorum nemo alterum offendere audebat, nisi ut alterum demereretur, simul provocavit,

lay under obligation, Sen. Ep. 104, 33; id. Ben. 1, 2, 5:

demerendi beneficio tam potentem civitatem occasio,

Liv. 3, 18:

in Regulo demerendo,

Plin. Ep. 4, 2, 4; Suet. Vit. 2; id. Oth. 4; Quint. 9, 2, 29; Tac. A. 15, 21 al.

Lewis & Short Latin Dictionary, 1879. - Revised, Enlarged, and in Great Part Rewritten. . 2011.

Игры ⚽ Поможем сделать НИР

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”